Men den har jo kun været der i 10 år. Har vi set et fald i de her ting siden den blev indført? Jeg mener at have læst at selv efter ret store fangster af narko, så bliver prisen på markedet stort set ikke påvirket.

Jeg synes at det er lidt ironisk at PHK efterspørger et højere niveau i debatten og så selv trækker det gevaldigt ned ved at påstå at Jesper Lund skulle være modstander af Artikel 8 stk 2 fordi han ikke går ind for at man forbyder de krypterede beskedtjenester eller tvinger dem til at installere bagdøre til myndighederne. Artikel 8 stk 2 siger ikke noget om hvorvidt borgerne har pligt til at stille deres kommunikation eller privatliv til rådighed overfor politiet, den siger at der skal en dommerkendelse til før politiet må krænke borgernes privatliv indenfor de tekniske muligheder der nu engang er. I gamle dage betød det ransagninger, aflytninger, gennemrodning af affald og hvad der nu ellers kunne lade sig gøre. I dag er politiets muligheder for aflytning mere begrænset på grund af forekomsten af krypterede kommunikationstjenester.

At påstå at artikel 8 stk 2 legitimerer Hummelgaards ønske om at ulovliggøre tjenesterne eller tvinge dem til at implementere bagdøre er derfor at vende logikken totalt på hovedet, for hvem siger at Hummelgaards modstandere primært er bekymrede for politiet? Efter PHK’s logik skulle man heller ikke være modstander af at myndighederne lavede en lov der forpligtede alle borgere til at have en lås der kunne åbnes af en universalnøgle som politiet havde, eller at alle huse var udstyrede med mikrofoner som kun politiet havde adgang til. Bekymringen er er ikke nødvendigvis at politiet ville misbruge det, for det skal artikel 8 stk 2 selvfølgelig nok beskytte borgerne imod. Bekymringen hos mig er, at den slags vil føre til en generel svækkelse af sikkerheden som kan misbruges af andre ondsindede tredjepartsaktører.

Lad os sige at der bor en ukrainsk eller iransk flygtning i Danmark, og at denne person har kontakt til familiemedlemmer eller bekendte der er eftersøgt eller under mistanke af de russiske eller iranske myndigheder. Denne person er ikke nødvendigvis bange for, at det danske politi ville udlevere deres kommunikation til det fjendtlige styre, men alene forekomsten af en eventuel bagdør i kommunikationsværktøjet er nu et direkte mål for den fjendtlige efterretningstjeneste, da et indbrud i dette er et central point of failure der potentielt kan afsløre samtlige dissidenter der bruger en given tjeneste.

Sidst men ikke mindst, forestil dig at nogen præsenterede følgende liste for dig:

Rusland, Egypten, Emiraterne, Oman, Qatar, Iran, Cuba, Uzbekistan, Ukraine, Danmark

og fortalte dig, at denne er en udtømmende liste over lande der alle har vedtaget det samme forbud overfor deres borgere. Er vi glade for at være medlem af denne klub?

PHK angriber Jesper Lund for at være polemisk fordi han sammenligner Hummelgaards ønske om at forbyde Signal med Putin. Men Rusland har jo netop forbudt Signal i Januar i år, så sammenligningen er måske ikke så polemisk endda.

I’m not logged in because I don’t want any suggestions! I’m using ReVanced of course.

Derudover er der ikke sket en skid nyt indenfor psykiatrien de sidste mange år. Man finder engang imellem på en ny diagnose som tilføjes, men hvad angår behandling så er man ekstremt konservativ, og der er en vis modstand mod at tænke nyt og holistisk. Det er i hvert fald hvad jeg hører fra en i min familie der har været i faget hele sit liv.

MDMA har en ret lav risiko for at skabe afhængighed sammenlignet med andre stoffer som f.eks. metamfetamin. Du binger det ikke i en længere periode som ellers er sådan man typisk opbygger en afhængighed af stimulanser, for det er ret vanskeligt at være funktionel imens. Du opbygger også hurtigt en tolerance så efterfølgende doser har en mindre effekt, og det tager relativt lang tid (måneder) før du er tilbage til baseline.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig også eksempler på at folk tager det alt for ofte, f.eks. hver weekend, og at de opbygger en psykisk afhængighed af det. Men fysisk afhængighed er der ret lille risiko for, og følger man et terapeutisk forløb med lange pauser imellem vil jeg også mene at risikoen for at opleve psykisk afhængighed er ret lille.

Jeg har ikke været i decideret MDMA-terapi, men jeg har haft en virkelig positiv oplevelse med stoffet og har tænkt mig at prøve det igen. Jeg tog det sammen med nogle gode venner jeg har kendt i mange år, og det er ret vildt hvor mange ting man pludselig kan tale om med hinanden når den sædvanlige angst for at tale om svære emner er slukket.

Som decideret medicinsk behandling synes jeg at det er meget fornuftigt at man går forsigtigt frem, da man selvfølgelig skal sikre sig at den ordinerede behandling ikke skader. Når det er sagt, så er det også en afvejning, og i meget svære tilfælde af langvarige psykiske lidelser hvor anden behandling er fejlet, da ser jeg ingen grund til at være tilbageholdende med at prøve alternative behandlinger som MDMA eller psykedelika fordi man ikke har undersøgt de langvarige effekter helt til bunds. Jeg har selv et nært familiemedlem der er gået bort som følge af anoreksi, og jeg fortryder stadigvæk i dag at vi ikke forsøgte os med at opsøge en form for psykedelisk terapi, og jeg ville ønske at det havde været et lovligt tilbud nu da psykiatrien alligevel havde spillet totalt fallit og ikke var i stand til at hjælpe.

Som rekreativt rusmiddel synes jeg at MDMA og en lang række andre rusmidler burde legaliseres indenfor nogle rimelige rammer hvor de selvfølgelig ikke bare skal udleveres frit til børn og unge, men hvor voksne myndige personer kan erhverve det.

Jeg kan forresten også anbefale den her livsbekræftende episode af “Psychoactive” hvor et ældre ægtepar fortæller om hvordan de jævnligt tager MDMA sammen, og hvilke positive effekter det har for dem og deres forhold til hinanden: https://www.iheart.com/podcast/1119-psychoactive-84544756/episode/charley-shelley-wininger-on-healthy-107506161/

Den anvendelse de har kan nok ikke siges at falde under terapeutisk brug, for de tager det ikke fordi de som sådan har nogle psykiske problemer som de skal have behandlet. Men der er ingen tvivl om at stoffet tilfører noget positivt til deres liv, og det synes jeg er en vigtig pointe at få frem i en tid hvor vi synes at have travlt med at forbyde alt der kan være forbundet med en sundhedsrisiko, uden at tage hensyn til de positive effekter folk ellers får ud af det.

Det overså jeg, tak!

Yes, sorry, but I can’t take something seriously if every paragraph begins and ends with an emoji. I know it’s dismissive, but all my Facebook lunatic conspiracy theory alarm bells are blaring.