Enig, jeg vil dog også påstå at det er de trælse typer vi mest ser i medierne. Hos os er det 2 landmænd der har droppet en god del mark til sø og skovrejsning… det jo næppe godtgørende empiri, men vil bare påpege de også findes 😊

Men… Men sagde tik-tok chefen ikke lige at det jo bare er et hyggeligt og sjovt sted at være - med pandekage videor?

Det jo paradoksalt. Man har ikke lyst til Ukraine mister land, men man ønsker heller ikke død og ødelæggelse… tænker konsekvenserne af Rusland vinder territorie kan være store. Konklusionen må være at jeg egentlig ikke ved hvad jeg håber på.

Nok, fred uden Rusland vinder noget som helst… men næppe realistisk?

Man kan ikke lade værd med at håbe, der bare en del utilregnelige personer i linningen…

man kan jo godt være 75år og ønske en god fremtid for sine børn og børnebørn… ligesom man kan være 25år og stadig føle man er udødelig og usårlig. Hvor længe du lever sikre ikke hverken en mere eller mindre fornuftig eller langsigtet stemme.

Jeg synes, det er en glidebane at arbejde hjemme, når man er syg. Vi ser allerede flere stresssygemeldinger og et øget pres i samfundet. Hvis det ikke bare er okay at være syg og tage en pause i den forbindelse, men man i stedet føler sig presset til at arbejde hjemme, kan det ende med at blive endnu en risikofaktor…

Det også vildt når den både er steget 18,5 og 15,9% på samme tid

Edit: tilsyneladende i hver sin varegruppe, hvilket jeg ikke forstår hvad betyder rent teknisk. Måske det ene nescafe??

Helt enig i, at det er dårlig ledelse.

Dog mener jeg ikke, at man bidrager til fællesskabet ved at tage ulønnet overarbejde eller lignende, da det i sidste ende forringer vilkårene for alle. Det samme gælder skyggearbejde – altså at man bliver længere uden at registrere det.

En af de ting, jeg påtaler, er også den årlige lønforhandling, som vores TR varetager. Her opfordres alle til at informere TR, hvis de ønsker deres løn forhandlet, og på hvilket grundlag. Det kræver blot en mail, hvorefter TR tager sig af arbejdet. Hvis medarbejderne ikke benytter sig af den mulighed, er det deres eget ansvar.

Min leder har direkte ansvar for fire forskellige afdelinger med meget forskellige opgaver og fysiske lokationer – i alt over 80 medarbejdere. Samtidig bliver sektoren konstant udsat for budgetnedskæringer, og jeg vil endda mene, at en stor del af problemet ligger endnu højere oppe i systemet.

Der er ingen tvivl om, at hormoner spiller en rolle i vores adfærd. Men jeg køber ikke idéen om, at det skulle umuliggøre ligestilling i lønforhandlinger.

Man behøver ikke være “aggressiv” for at forhandle sin løn, men man skal kende sit værd, stå fast på sine rettigheder og turde tro på, at man fortjener det. At være god til lønforhandling handler i højere grad om at kunne argumentere for sig selv.

Der er mange måder at gå til en lønforhandling på, og det handler om at finde en tilgang, man selv kan stå inde for.

Jeg er overbevist om, at problemet primært er kulturelt forankret – uden at negligere, at testosteron kan give mænd en fordel.

Ja, på papiret er alle enige om ikke at tage ulønnet overarbejde, men i praksis er det en anden sag. Når folk står over for pres fra chefen eller koordinatoren, har de svært ved at sige fra. Efter min mening burde de stå fast og sætte hårdt mod hårdt. En leder bør ikke kunne forvente fleksibilitet, hvis man ikke engang kan regne med at få det, man har ret til.

Men det handler om følelser, malplaceret samvittighed og en dybt forankret negativ arbejdskultur. At ændre den slags er en lang og sej proces.

På mit arbejde taler jeg ofte om løn med mine kollegaer – det er et kvindedomineret område. Mange af dem brokker sig over deres løn, men de fleste er passive i lønforhandlinger. De forventer, at chefen selv skal få øje på deres værd og belønne dem uden, at de selv beder om det.

Jeg er den bedst lønnede i afdelingen (bedre betalt end min mandlige kollega) men jeg insisterer også på at blive aflønnet efter mine evner og opgaver. Mine kollegaer tager derimod gratis overarbejde og vagter med kort varsel uden at kræve den løn, de faktisk har ret til. Før jeg kom til, havde de heller aldrig undersøgt deres rettigheder – de havde bare accepteret tingenes tilstand.

Min arbejdsplads er naturligvis kun én ud af mange og giver ikke et dækkende billede af den generelle situation. Men her er problemet i høj grad, at medarbejderne undersælger deres egne evner, påtager sig ekstra opgaver uden at forhandle og derefter er utilfredse med deres løn. Der er uden tvivl samfundsmæssige barrierer og en historisk kultur på spil, men på min arbejdsplads handler det i høj grad om en “pleaser”-mentalitet, som også nævnes i artiklen. Det gør det samtidig sværere for mig at forhandle en endnu bedre løn, fordi chefen naturligvis vælger den “billige løsning.”

Der er mange ting der i specifikke sammenhæng er lovlige, men under andre omstændigheder er ulovlige. Uden Sammenligning ellers; så må staten jo fængsle folk, men som privatperson må du ikke frihedsberøve andre.

Det er vigtigt vi genbesøger den slag foranstaltninger, i tråd med at vores viden og kultur ændre sig, ellers laver vi for mange uetiske ting, ganske enkelt fordi det engang var ok og nu forgår udenfor synsvidde. Af bl.a. de årsager er det ikke praksis at politianmelde konventionelle landbrugere for dyrplageri (selvom det sker, bl.a. i forhold til ulovlig halekurpering) Vores dyresyn har ændret sig meget over et par generatione, hvilket både værket og reaktionerne vidner om.

Jeg har besøgt konventionelle svinestalde, som kritikken er rettet imod, jeg har selv haft frilandsgrise. Vi har et groft billede af konventionelt svine landbrug fordi det er forældet og groft.

Jeg normalt god til at ligge en følelsmæssig distance til når verden er fucked up… men det her gør mig nu alligevel noget dårligt til mode.

Trump giver mig associationer til en stereotyp bølle i skolegården. Selvom jeg ikke er overrasket over opførelsen er det sgu lidt håbløst, at så magtfuld en mand opføre sig sådan.

Hver dag lider grise værre forhold - de kastreres, for klipper halen af uden bedøvelse. De har ingen plads og viser alle tegn på mistrivsel. Her snakker vi om en accepteret praksis af dyremishandling for billigt kød - en praksis som alle der ikke skære kød fra eller spiser rent økologisk svinekød støtter op om.

Her konfronteres man med det ovenstående (som endda for mange ikke er ny) - og til tros for den allerede etablerede viden og støtten op om sådan en industri, forages man.

For mig er det forstyrrende ikke “værket” men dobbeltmoralen i forargelsen over det og at der stadig mangler stort nok intiativ til ændring så længe lidelsen er usynlig.

Med det sagt kan man jo modspille værket og tager mad med til dem. Hvordan det vil blive modtaget ved jeg ikke, men det er en mulighed… ligesåvel som det er en mulighed at se passivt til mens de sulter ihjel.

jeg har dog ikke undersøgt om de er “forskere” eller om de ellers er kvalificeret, men det antager jeg da at de er

Jeg blev lige lidt nysgerrig på det og har fundet frem til at kommissionen består af 9 medlemmer og en formand.
Formanden er forstander på en højskole… udover ham er der forskere på området repræsenteret, folk i feltet, samt 2 børn og unge repræsentanter. Så de er kvalificeret på forskellig vis.

Et godt samarbejde er altid ønskværdigt og et succeskriterie, men jeg kan heller ikke se at et forbud mod mobiltelefone/tablets skulle være en modsætning til samarbejde - forældresamarbejde er meget bredere og kunne også omhandler håndtering og bedste udførelse af evt. Forbud.

Mine døtres skole har lige lavet mobilfri skole i år og alle er glade for det.

Skolen er underlagt mange regler ovenfra for at sikre en god og produktiv skolegang (på papiret ihvertfald) når det er fagligt underbygget at fravær af skærm øger trivsel og læring så kan jeg ikke se problemet i at der handles (ovenfra) på det.

… med det sagt, så vil jeg medgive at der er andre punkter hvor politikerne skulle være mere lydhør for “dem på gulvet” … især når deres beslutninger mere forkommer som et forsøg på at opfinde den nye dybe tallerken, end en faglig velbegrundet ændring.

Der også min antagelse at klasser på 28+ elever er problematisk… især nu vi begynder at snakke “inklusion” igen.

Jeg oplever vi pt. Har et skolesystem hvor du er i forhøjet risiko for at blive “tabt” i forhold til det potentiale man kunne beside, vis ikke ens forældre har råd til en privatskole. Jeg tror ikke det har noget med corona at gøre, det har muligvis sat farten op på synligheden af problemet, men tendensen var forestående…

Vi har sidste år øget fokusset på autismespektrummet og skolegang i min kommune, da der blev belyst at bekymrende mange med den diagnose sad hjemme i lange perioder, hvor både forældre og lærer kom til kort. Det har været overvældende mange henvendelser og vi har ventelister på alt på området…

Det er nød til at blive tilført ressourcer i meget højere grad til folkeskolen vis “kurven skal knækkes” som de siger…

Vis man kikker til højre i slutningen af videoen kan man man også se en bliver fastholdt i kraven mens vedkommende bliver slået… det er jo en udfordring at trække sig når man bliver fastholdt siddende på jorden.

Ok, godt ord igen :)

Jeg har brugt gimp i nok… 20år on and off og min oplevelse er at det dårlige ry med UX stammer fra dengang og at det er et rigtig fint alternativt nu og har været det i noget tid :)